Ansøg om midler (FAQ)


En af fordelene ved vores Health Hub er evnen til at yde mikrofinansiering til opfindelser tidligt i processen.

Vi opfordrer til at læse vores komplette retningslinjer her (kommer snart) forud for ansøgningen.

For at ansøge bedes du udfylde denne formular (kommer snart).

  • Hvad er mikrofinansiering i Health Hub?

    Mikrofinansiering gives typisk i de tidligste udviklingsfaser af innovative løsninger. ’Mikro’ indikerer et mindre beløb, men ud over midlerne får teamet også mentorordning og projektledelse fra Idéklinikken til at flytte deres løsning hurtigere til det næste stadie i udviklingen. Mikrofinansiering kaldes også for en ’blød finansiering’, da pengene ikke behøver at tilbagebetales, så længe præmisserne for midlerne overholdes.
  • Hvilke typer projekter understøttes af midlerne?

    Projektet skal opfylde følgende betingelser:

    • Et innovationsprojekt, som løser en klinisk problemstilling
    • Kan vise tydelig og skalérbar impact/værdi indenfor sundhedsområdet
    • Et samskabelsesprojekt med en klinisk interesse, der inkluderer mindst én afdeling indenfor Region Nordjylland
  • Hvem kan ansøge?

    Der er to hovedmålgrupper, der kan ansøge om midler:

    • Alle medarbejdere i Region Nordjylland, der har identificeret en klinisk problemstilling, som de gerne vil have hjælpe til at løse
    • Enhver person, gruppe eller virksomhed, der ønsker at skabe en løsning til en klinisk problemstilling sammen med Region Nordjylland 
  • Hvad kan pengene bruges til?

    Pengene kan bruges til at fremme idéen til næste stadie(r) ved f.eks. at:

    • Frikøbe klinikere for at øge deres tilgængelighed til at arbejde på et projekt
    • Proof-of-concept-midler med henblik på udvikling af tidlige prototyper
    • Ansættelse af studentermedhjælper eller forskningsassistent
    Derudover kan dit projekt få adgang til specialistkompetencer indenfor Idéklinikken (f.eks. projektledelse, markedsanalyse, forretningsudvikling, patentrådgivning, industrielt design).
  • Hvad hvis jeg har en idé, men ingen tilknytning til hospitalet?

    Vi kan hjælpe dig med at finde den rigtige kliniker at samarbejde med gennem vores netværk. Kontakt os for at høre mere.

  • Hvad hvis jeg allerede har et færdigt produkt eller løsning?

    Health Hub dækker kun fælles udvikling af nye ideer i samarbejde med klinikere. Vi finansierer ikke færdige produkter eller løsninger.

    Søger du adgang til klinikken for at teste et produkt eller en løsning, så foreslår vi, at du kontakter TRIAL NATION.
    Hvis du gerne vil sælge dit færdige produkt til Region Nordjylland, så foreslår vi, at du kontakter Strategisk Indkøb.

     
  • Hvad menes der med samskabelse?

    Health Hub er fokuseret på fælles udvikling af nye løsninger.

    Det betyder, at hospitalet og enhver sekundær aktør skal bidrage ligeligt i udviklingen af løsningen til den kliniske problemstilling. Ligeledes vil ejerskabet af enhver immaterialret (Intellectual Property Rights, IPR), der skabes under projektet, blive delt mellem partnerne. Derfor skal der på forhånd underskrives en samarbejdsaftale, inden Health Hub midlerne kan uddeles. Vi kan hjælpe dig med at formulere denne aftale i samarbejde med juristerne i Region Nordjylland.

  • Hvad er en klinisk problemstilling?

    En klinisk problemstilling er et problem, som f.eks. klinikere, patienter eller plejere står overfor, og hvor der ikke findes en tilfredsstillende løsning. Ved at løse problemstillingen, skabes der værdi for de involverede og for samfundet.

  • Hvilke typer af værdi/impact er der i et klinisk miljø?

    Der er mange måder at definere værdi/impact på indenfor det sundhedsvidenskabelige område. Det kan bl.a. omfatte:

    • Bedre klinisk effekt for patienter eller plejere (f.eks. at redde eller forlænge liv, øge livskvaliteten for patienter og/eller plejer)
    • Reduceret omkostning (f.eks. at spare penge for hospitalet, patienten og/eller samfundet)
    • Forbedret klinisk oplevelse eller arbejdsproces (f.eks. at forbedre patient/medarbejder flowet gennem hospitalet, bedre beslutningsstøtte, reducere hospitalsbesøg for patienten, tidligere diagnose, personlig behandling osv.)
    • Miljøforbedret værdi (f.eks. genanvendelige løsninger)
  • Hvad er præmisserne for at modtage midler?

    I tilfælde af at nogle ansøgere ikke er tilknyttet hospitalet, skal du være i besiddelse af en underskrevet samarbejdsaftale mellem alle parter. Hvis du ikke allerede har en samarbejdsaftale på plads på ansøgningstidspunktet, så kan vi være behjælpelige med at facilitere denne proces.

    Er du en person eller virksomhed udenfor hospitalet eller AAU, skal du overholde vilkårene for de minimis-støtte, hvor der maksimalt udbetales 200.000 EUR over en periode på tre regnskabsår. Mere information kan findes i forordningen her.

    Midlerne udbetales generelt med tilbagevirkende kraft, dog kan der gøres undtagelser. I dette tilfælde bedes du kontakte os, før du ansøger.

     
  • Hvor mange penge er til rådighed?

    Generelt set gives der mellem 30.000-100.000 DKK pr. projekt, men vi anbefaler at søge mindre beløb til en eller flere milepæle. Hvis det lykkes dig at nå dine milepæle, så kan du ansøge om yderligere Health Hub-midler. Er dit finansieringsbehov udenfor rammerne af denne finansiering, bedes du kontakte os for at få en dialog før du ansøger.

  • Hvornår skal jeg ansøge?

    Ansøgninger behandles løbende (ca. en gang om måneden), og du kan derfor ansøge til enhver tid. Når du opretter din projekttidslinje, bør du planlægge at starte projektet mindst 2-3 måneder fra ansøgningsdatoen. Dette vil give os tid til at give feedback og træffe den endelige beslutning. 

  • Hvor længe kan projektet køre?

    Der er ingen fastlagt tidslinje for, hvor længe et projekt kan løbe, men de varer typisk ikke længere end et år. Vi foreslår, at længere projekter inddeles i kortere milepæle, og at der ansøges af flere omgange. I øjeblikket er Health Hub finansieret indtil udgangen af 2024, og derfor bør alle projekter afsluttes indenfor denne tidsramme. 

  • Hvordan ansøger jeg?

    Er du allerede tilknyttet en projektleder gennem Idéklinikken, kan du kontakte dem direkte. Søger du selvstændigt, kontakt venligst lederen af Health Hub, Chantelle Driever.

Kontakt

Chantelle Dana Driever

Projektleder
Idéklinikken

Telefon

97 66 63 04