Idéklinikken og ni andre partnere fra seks forskellige lande i Østersø-regionen deler en fælles interesse for at kommercialisere biomarkører. Sammen har de dannet et konsortium kaldet BiC, en forkortelse for Biomarker Commercialization, hvor de vil dele viden og erfaringer om, hvordan man gennem kommercialisering kan udvikle biomarkører til klinisk anvendelige redskaber.
- Vi får mellem 7 og 9 opfindelser om året, som relaterer sig til biomarkører, og tallet er stigende. Vores udfordring er at finde en måde, hvorpå vi kan udfolde deres kliniske potentiale, så de kan komme patienterne til gavn, fortæller Valerie Daussin, kommercialiseringsmedarbejder i Idéklinikken.
Nødvendig kommercialisering
Forskernes store interesse for biomarkører skyldes, at de kan være en indikator for et menneskes helbredstilstand eller for, hvordan en patient vil reagere på bestemte lægemidler. Gennem identificering af eksempelvis særlige gener, specifikke proteinstoffer eller enzymer i blod og væv får man et målepunkt (en biomarkør), som kan anvendes til at diagnosticere præcist eller tilrettelægge en effektiv behandling.
- Biomarkører kan afsløre sygdomme i deres tidligste stadie, hvor de oftest er mest modtagelige for behandling. Men de kan også vejlede lægen i ordineringen af det mest effektive lægemiddel med færrest mulige bivirkninger. Men det kræver, at de udvikles til en klinisk anvendelig målemetode eller behandlingsalgoritme, hvis de for alvor skal komme patienter til gavn, fortæller Valerie Daussin.
Et af de biomarkørprojekter, som Idéklinikken arbejder med i øjeblikket, ledes af professor i anæstesi og intensivmedicin, Bodil Steen Rasmussen. Forskerne har identificeret 11 forskellige biomarkører, der vil kunne bruges til tidligt at vurdere patienters risiko for at udvikle lavt iltindhold i blodet efter en operation.
Kan forskerne omsætte biomarkørerne til en egnet, klinisk anvendelig metode, kan man minimere risikoen for følgesygdomme som fx akut lungeskade, der kan udvikle sig i op til 7 dage efter operationen og er potentielt dødelig.
- I øjeblikket leder vi efter en samarbejdspartner, der kan være med til at udvikle metoden, fortæller Valerie Daussin. Den slags kan være udfordrende, fordi investorer ofte er tilbageholdende med at kaste penge i sådanne projekter på grund af en lang investeringshorisont og stor usikkerhed.
Screening og match-making
Ifølge Valerie Daussin er arbejdet med at udvikle og kommercialisere biomarkører nemlig både vanskeligt, langstrakt og omkostningstungt.
En af konsortiets vigtigste opgaver er derfor at udvikle screeningsværktøjer til at kunne identificere de projekter, som har størst potentiale for kommercialisering. Og tilsvarende udvikle et værktøj til forskere, så de kan modne deres projekter, så de bliver bedre egnet til kommercialisering.
- Vi vil også gerne udvikle nogle forretningsmodeller for biomarkører samt en slags match-making platform, hvor både forskere, industri og investorer kan dele idéer og kompetencer og danne projektorganisationer, som kan arbejde målrettet med biomarkør-kommercialisering, fortæller Valerie Daussin.
Projektet er planlagt til at køre til udgangen af 2020, og er finansieret gennem en samlet bevilling på godt 18 mio. kr. fra ScanBalt, der er et netværk bestående af biotekregioner i 11 lande omkring Østersøen. Af disse går omkring 3,7 mio. kr. til Aalborg. En del af pengene er øremærket kompetenceudvikling af forskere i forhold til kommercialisering.
Foruden Idéklinikken ved Aalborg Universitetshospital deltager følgende partnere i BiC-projektet: Universiteterne i Turku (Finland), Vilnius (Litauen) samt de seks innovationsklynger Biopeople (Danmark), BioCon Valley (Tyskland), Turku Science Park (Finland), Tartu Biotechnology Park (Estland), WroclawTechnology Park (Poland) og ScanBalt.