Jævnligt henvender studerende sig til Idéklinikken, fordi de gerne vil indgå i et samarbejde i forbindelse med deres speciale eller semesteropgaver. Den type samarbejder ser Idéklinikken positivt på – og de samler tilmed selv problemstillinger sammen, som de gerne vil have undersøgt nærmere.
- Vi får nye vinkler og ekstra inspiration fra de studerende. Vi synes jo, at vi i Idéklinikken er de udefrakommende øjne, når vi kommer ud på hospitalsafdelingerne. Men de studerende er det endnu mere, fortæller Bente Koch Pedersen, der er innovations- og kommercialiseringsmedarbejder i Idéklinikken. Sammen med bl.a. kollegaen, servicedesigner Jesper Jønsson, koordinerer hun nogle af de samarbejder, som Idéklinikken og studerende fra specielt Aalborg Universitet indgår i.
Får rystet posen
De studerende indgår ofte i den fase af Idéklinikkens arbejde, som handler om at afdække og skabe indsigt i nogle af de problemstillinger, som Idéklinikken modtager. Bl.a. studerende fra Arkitektur & Design har Idéklinikken haft stor gavn af som sparringspartnere.
- Vi har samarbejdet meget med Arkitektur & Design-studerende på det semester, der fokuserer på ’servicedesign’, som er et felt, vi selv arbejder indenfor. De studerende herfra har det ’rette mind set’ og arbejder i tværfeltet mellem mennesker, teknologi og forretning, som er der ”the magic happens”, fortæller Jesper Jønsson, og fortsætter:
- Studerende fra Arkitektur & Design stiller de rigtige spørgsmål og graver ind til den egentlige problemstilling, som man bør arbejde på. De kan lave noget af den afdækning, som skal til for at finde den bedste løsning på en problemstilling – og sikre, at det er den rette problemstilling, vi løser. Det får vi rigtig meget ud af.
At de studerende kan komme frem til løsninger, som Idéklinikken kan inkorporere i deres egen løsning, er ifølge Bente Koch Pedersen og Jesper Jønsson en ekstra bonus. Men udgangspunktet er, at de studerende kan hjælpe med at afdække en problemstilling, og de skal ikke ses som en ekstra arbejdskraft.
- Vi giver ikke problemstillinger videre til studerende med en forventning om, at de kommer med en løsning, som så også bliver vores løsning. Vi giver problemstillinger videre til de studerende for at få deres bidrag og for at få nogle helt andre øjne på, forklarer Bente Koch Pedersen.
- Når vi bringer studerende i spil bringer det også en givende debat op hos os internt i Idéklinikken. Vi diskuterer jo de studerendes vinkler indbyrdes og får derved rystet posen, så vi ikke bare sidder og er enige om alting, supplerer Jesper Jønsson.
Virkelighedsnære opgaver giver bedre kandidater
Jesper Jønsson, der selv har studeret Arkitektur & Design på Aalborg Universitet, ved, hvor svært det kan være som studerende at få fingrene i de gode og virkelighedsnære opgaver. Derfor synes han, det er vigtigt, at Idéklinikken stiller problemstillinger til rådighed for de studerende:
- Jeg synes, at vi har et vist socialt ansvar for, at når vi har nogle opgaver, som vi synes, de studerende kan løse, så giver vi dem videre. Det giver nogle bedre kandidater i sidste ende, fortæller Jesper Jønsson.
Han ser samtidig samarbejdet med studerende som en måde at præge universiteterne på:
- Vi taler jo med studiernes vejledere omkring, hvad det er, vi efterspørger. Det er de interesseret i at vide, så de kan skrue kandidater sammen, som kan levere de kompetenceprofiler, der er brug for i fremtiden, forklarer Jesper Jønsson, og fortsætter:
- Så vi har en mulighed for at præge, hvad det er for et tankesæt, man skal have herude. Jeg kan da huske fra mig selv, at man som nyslået kandidat lige skal finde ud af, hvordan man begår sig som innovationsmedarbejder i en stor offentlig organisation. Det var væsentligt anderledes end de private virksomheder jeg tidligere har været hos.
Alle skal have en god oplevelse
Det varierer, hvor meget Idéklinikken er involveret i de studerendes projekter, men ifølge Bente Koch Pedersen og Jesper Jønsson, er det en forudsætning for et godt resultat, at de to parter har et godt og relativt tæt samarbejde, hvor Idéklinikken er med i processen:
- Ofte er du som studerende afhængig af at få en masse data fra hospitalet. Og så nytter det ikke noget, at du sidder inde på et studie; de studerende er nødt til at komme herud – for deres egen skyld. Nogle gange, når man skal have fat i f.eks. lægerne på afdelingerne, må man gå over og stille sig foran deres dør, fordi man ikke kan få fat i dem per telefon eller e-mail, forklarer han, og fortsætter:
- Når de studerende kommer som udenforstående og skal forstå arbejdsgangene og forstå brugerne, så er det nødvendigt at være tæt på. Ellers kan man komme til at lave noget, der stikker helt af.
Derfor handler Idéklinikkens involvering bl.a. om at få etableret kontakt til relevante personer på hospitalet og få guidet dem rette sted hen.
- Vi har et ansvar over for de studerende for, at de får et ordentligt forløb. Derfor hjælper vi dem med kontakten, fordi det kan være så svært netop at få kontakt i dette system, fortæller Jesper Jønsson.
- Af samme grund tager vi maks. 2 grupper af gangen. Dels for at vi kan levere en bedre og mere fokuseret service, dels for at det ikke bliver for meget for afdelingerne at håndtere, hvis der er for mange grupper, der skal tale med dem eller observere hos dem, supplerer Bente Koch Pedersen.
Når Idéklinikken indgår i samarbejder med studerende har de ikke kun en forpligtigelse over for de studerende – de har også et ansvar over for afdelingerne på hospitalerne:
- Alle skal have en god oplevelse. Vi kan ikke tillade os at tage udefrakommende ind og så ”slippe dem løs” i organisationen på egen hånd. I det øjeblik, vi tager dem ind, må vi også tage ansvar for, at det foregår på en måde, der ikke forstyrrer arbejdet på afdelingerne unødigt, fortæller Bente Koch Pedersen.
- Vi har da også en fornemmelse af, at både de studerende og de involverede afdelinger har haft en god oplevelse - og de studerende ender også oftest med at få en god karakter, slutter hun.
Eksempler på samarbejder
- Medicinhåndtering - Arkitektur & Design, AAU
Identificering af årsager til uhensigtsmæssig håndtering af medicin, samt mapping af bortskaffelsesprocessen.
- Behandlingscenter Østerskoven – Arkitektur & Design, AAU
Identificering af nye servicemuligheder for behandlingscenter Østerskoven i Hobro. (rehabiliteringscenter for børn og unge med erhvervede eller medfødt hjerneskade)
- Beholder til flydende affaldsmedicin – Arkitektur & Design, AAU
Design af beholder til bortskaffelse af flydende affaldsmedicin, samt design af nyt arbejdsrullebord til sygeplejersker.
- Patientforløb i akutmodtagelsen – Arkitektur & Design, AAU
Mapping af patientforløbet i akutmodtagelsen samt identificering af kritiske punkter omkring patientoplevelsen.
- Kørestole i forhallen – Arkitektur & Design, AAU
Mapping af udfordringer omkring manglende kørestole til patienter ved ankomst til hospitalet.
- Markedsføring over for patienter og pårørende – Oplevelsesøkonomi, AU
Design af forslag til, hvordan Idéklinikken kan blive bedre til at markedsføre sig over for patienter og pårørende.
- Henvisningsforløb fra praktiserende læge til Ortopædkirurgisk Afsnit i Farsø – Medicin med Industriel Specialisering, AAU
Beregning af sundhedsøkonomisk potentiale for optimering af henvisningsprocessen fra praktiserende læger til Ortopædkirurgisk Afsnit i Farsø.
Publiceret06. januar 2015 af Maria Lundtoft Svendsen.