Bugspytkirtelkræft er desværre én af de kræftsygdomme, hvor overlevelsesraten efter 5 år er under 10 procent. Samtidig forekommer sygdommen stadig oftere, og man forventer, at sygdommen i 2025 vil være den tredjehyppigste årsag til kræftrelateret dødsfald på verdensplan.
Der er derfor brug for supplerende redskaber til at diagnosticere kræft i bugspytkirtlen, så sygdommen kan opdages så tidligt som muligt, da det er nøglen til at øge overlevelsen for disse patienter.
Og det er netop, hvad et hold bestående af forskere fra Mave-Tarm Kirurgisk Afdeling og Afdeling for Molekylær Diagnostik, Aalborg Universitetshospital er i gang med at udvikle.
- En af udfordringerne ved tidlig diagnostik af kræft i bugspytkirtlen er, at sygdommen i de tidlige stadier oftest er forbundet med ingen eller meget uspecifikke symptomer. Størstedelen af patienterne har derfor fremskreden sygdom på diagnosetidspunktet og kun 20 % af patienterne har lokaliseret sygdom. Desværre er det kun patienter med lokaliseret sygdom, der kan tilbydes behandling med helbredende sigte, forklarer læge Stine Dam Henriksen fra Mave-Tarmkirurgisk Afdeling.
Små tumorer i bugspytkirtlen kan være vanskelige at opdage med den nuværende billeddiagnostik, og i nogle tilfælde kan det ligeledes være vanskeligt at tage vævsprøver fra små tumorer. Derfor vil en blodprøve være et rigtig godt supplement til de eksisterende diagnostiske redskaber og derved forhåbentlig gøre det muligt at diagnosticere sygdommen tidligere, mener hun.
- Vores tilgang er at kigge efter bestemte ændringer i DNA’et, som kan spores i en blodprøve. Med disse DNA-ændringer kan vi skelne mellem godartet sygdom i bugspytkirtlen og kræft i bugspytkirtlen. Konceptet er udviklet, og nu gælder det om yderligere kvalitetssikring af testen og optimering af analysemetoden, forklarer Stine Dam Henriksen.
Sammen med sine opfinderkollegaer fra Mave-Tarmkirurgisk Afdeling og Afdeling for Molekylær Diagnostik præsenterede hun for nyligt deres projekt for et panel nedsat af Innovationsfonden. Den præsentation var så overbevisende, at panelet kvitterede med en bevilling på 1,4 mio. kroner til støtte af den videre udvikling med særligt henblik på at styrke metodens kommercielle potentiale og dermed også dens fremtidige udbredelse som et diagnostisk redskab på hospitaler verden over.
- Vi er meget taknemmelige over at modtage denne bevilling fra Innovationsfonden. Vi tror på, at metoden har et stort potentiale – og forhåbentlig i fremtiden kan komme en lang række patienter til gode ved at indgå som et minimalt invasivt værktøj i screening af særlige risikopatienter; dette glæder blandt andet patienter henvist i kræftpakkeforløb på mistanke om øvre mave-tarm-kræft, patienter med kronisk betændelse i bugspytkirtlen, patienter med sukkersyge og personer med arvelig disposition for kræft i bugspytkirtlen, siger Stine Dam Henriksen.
Foruden Stine Dam Henriksen står professor Ole Thorlacius-Ussing, professor Henrik Krarup, kemiker Poul Henning Madsen og flere andre bag projektet. Idéklinikken har bistået med hjælp til ansøgning om midlerne fra InnoExplorer-puljen.
Om InnoExplorer-puljen
InnoExplorer er et støtteprogram udbudt af Innovationsfonden, målrettet ansatte på offentlige forsknings- og uddannelsesinstitutioner og hospitaler, der har forskningsresultater med kommercielt potentiale. Fælles for de støttede projekter er, at de befinder sig på et prækommercielt stadie, og derfor kræver en styrkelse af ideens kommercielle potentiale eller samfundsmæssig udnyttelse.
For medarbejdere ved Aalborg UH, der ønsker at ansøge midler fra InnoExplorer, gælder, at ansøgninger altid skal omkring Idéklinikken og Fundingenheden på Aalborg UH (FUPA) for validering og godkendelse inden afsendelse. Idéklinikken kan blandt andet hjælpe med sparring, markedsanalyse, indhold, grafisk opsætning og pitch training i forbindelse med ansøgningen.