Et uheldigt fald på en skipiste eller en fodboldbane. Mange har prøvet at følge et genoptræningsforløb efter en knæskade eller et brækket ben, og det er ikke alle, der husker lige godt, når de skal genfortælle deres øvelser til fysioterapeuten.
– Vi ved fra studier, at hvis vi har en gruppe, der alle siger, at de udført deres træning, er det kun 30-40 pct., der rent faktisk har trænet med den rette træningsdosis, mens den resterende del bare fortæller, at de har lavet øvelserne, siger fysioterapeut og ph.d.- studerende Michael Skovdal Rathleff fra Aalborg Sygehus, der har udviklet den intelligente træningselastik.
Umiddelbart ligner elastikken enhver anden træningselastik, som man kan købe på fysioterapeutklinikker, men denne har indbygget en særlig stræksensor. I håndtaget sidder en mekanisk kontakt, og når patienten tager fat i håndtaget, begynder den at optage, hvor meget elastikken bliver strakt, og det kan så efterfølgende aflæses i en graf på fysioterapeutens computerskærm. Patienten har også mulighed for at følge træningen på tv-skærmen derhjemme, og se om de f.eks. rammer de rigtige hastigheder.
Sjov og motiverende træning
Det handler ikke om, at fysioterapeuter fremover skal til at agere Big Brother over for patienterne, understreger Michael Skovdal Rathleff:
– Jeg tror også, at vi som fysioterapeuter skal kigge indad en gang imellem og få træningen til at blive så sjov og motiverende som muligt. Fordelen ved vores træningselastik er, at vi hele tiden kan justere og optimere på patientens træning, og det giver en bedre kvalitet. Det er desuden meget dyrt, når en patient skal træne på klinikken, for at vi kan se, om de gør det rigtigt. Træningselastikken er en billig og simpel måde, som er let at bruge derhjemme.
Dårlig ide at springe træningen over
Det kan have store langsigtede konsekvenser, hvis hjemmetræningen ikke har en god kvalitet, eller hvis patienten vælger at dulme smerterne med ibuprofener i stedet for at træne dem væk.
Man ved rent fysiologisk set, at når man laver øvelser, stimulerer det en masse processer inde i de vævsstrukturer, som er skadede. Jo længere tid, man går med en skade, jo større risiko er der for, at du aldrig slipper af med smerterne, siger Michael Skovdal Rathleff.
Også for forskerne er den nye træningselastik en stor gevinst, fordi de får et bedre grundlag for at vurdere, om hjemmetræning virker eller ikke virker:
– Vi kan se, at det kun er de her 30 pct. der har lavet deres hjemmetræning, og så er det kun dem, vi skal kigge på, når vi vurderer effekten. Hvis man ser en effekt, er effekten altså højest sandsynligt større, fordi den bliver udvandet af, at det kun er ganske få procent, der laver den. Omvendt, hvis man ikke ser nogen effekt, kan man fejlagtigt komme til at konkludere, at hjemmetræning ikke virker, men det kan være fordi, at størstedelen ikke laver den, siger Michael Skovdal Rathleff.
Patienter føler sig overvåget
Den intelligente træningselastik er det eneste redskab, som kan måle, om hjemmetræningen udføres. I dag findes kun træningsdagbøger, men ulempen er, at forskerne ikke kan være sikre på, om patienterne har husket at udfylde dem eller er ærlige omkring den reelle træning. Forskere har også tidligere forsøgt at lade patienter videofilme sig selv, når de træner, men her er ulempen, at de så skal huske at gøre det hjemme foran computeren ved et webkamera, ligesom mange føler sig overvåget.
Michael Skovdal Rathleff har udviklet den intelligente træningselastik sammen med læge på Reumatologisk Afdeling, Aalborg Sygehus, Jens Lykkegaard Olesen, fysioterapeut Thomas Bandholm fra Hvidovre Hospital, fysioterapeut Kristian Thorborg fra Amager Hospital, ingeniørstuderende Peter Ahrendt fra Ingeniørhøjskolen i Århus og innovationsafdelingen på Aalborg Sygehus, Idéklinikken. Elastikken har gennemgået flere studier, og teknologien virker efter hensigten.
Indtil nu har den kun været testet på raske forsøgspersoner, men fra januar 2013 skal den testes på patienter. Michael Skovdal Rathleff håber, at træningselastikken snarligt finder vej til klinikkerne, så fysioterapeuterne kan sikre patienterne en så god genoptræning som muligt.