Sammen med daværende ph.d.-studerende Peter Brønnum Nielsen og professor ved Aalborg Universi-tet Ole Hejlesen samt overlæge Torben Bjerregaard fra Trombosecentret, Aalborg Universitetshospital gjorde Søren Lundby-Christensen for omkring fem år siden en opdagelse, der kunne patenteres. De indberettede derfor opdagelsen – eller opfindelsen – til Idéklinikken og Aalborg Universitets patentkontor.
Opfindelsen, der i korte træk kan beskrives som en matematisk model til at udregne den optimale dosis blodfortyndende medicin, skal hjælpe læger med at sikre, at patienterne hverken får for lidt eller for meget medicin. Det kan nemlig i værste fald betyde blodpropper eller blødninger.
Søren havde tidligere i sit forskningskarriere været involveret i nogle projekter, der havde affødt patenter, men han havde ikke selv været med til at følge patentprocessen til dørs og sikre, at idéen resulterede i et færdigt produkt.
Med opfindelsen, som han og forskerkollegaerne nu har indmeldt til Idéklinikken, er udsigterne til et egentligt salgbart produkt rykket langt tættere på.
En sej, sjov og lærerig proces
Ifølge Søren Lundby-Christensen tog deres opfindelse fart, da han fik et samarbejde i stand med Peter Brønnum Nielsen, som var i færd med at udarbejde sit ph.d.-studie om INR-målinger.
- Jeg havde tidligere arbejdet sammen med Peters vejleder om noget tilsvarende, som også havde affødt et patent, vi bare aldrig rigtig havde fået gjort noget yderligere ved. Omkring halvvejs i ph.d.-forløbet blev Peter og jeg introduceret for hinanden, og så skete der noget. Vi fik skruet den matematiske model sammen på basis af Peters testdata, og i løbet af resten af ph.d.-projektet fik vi så afprøvet modellen i praksis.
Søren Lundby-Christensen tænkte, at det var værd at få Idéklinikken til at vurdere deres opfindelse med henblik på at få den omsat til en eventuel patentansøgning.
- Det var kun lige med nød og næppe, at vi nåede det, for patentansøgningen blev indsendt dagen før ph.d.-forsvaret.
Netop ph.d.-forsvaret var en vigtig skæringsdato, da en opfindelse ikke kan patentbeskyttes, når først den er blevet offentliggjort. Fra denne dag begyndte en lang kommercialiseringsproces, som stadig pågår:
- Jeg havde ingen anelse om, hvad det vil indebære. Mit første patent blev jo kørt fra København, så derfra havde jeg ingen erfaringer.
Han fortæller, at det mest besværlige har været at skulle sig sætte sig ind i det helt særlige ”patent- og jura-lingo”, som hører med det forholdsvise store hav af officielle blanketter og papirer, der skal udfyldes undervejs.
- Helt at forstå nogle af de formuleringer, der bruges, og alt paragraf-sproget i selve patentet, kan være virkelig langhåret. Foruden det har der selvfølgelig også været et stort arbejde med at sætte den pro-spektive undersøgelse op, hvor vi har dokumenteret modellens brugbarhed.
Men selvom processen har været lidt sej og langstrakt, synes Søren Lundby-Christensen, det har været både sjovt og lærerigt:
- Peter og jeg har det rigtigt sjovt med det. Der er så mange ting i det, som hverken Peter eller jeg har interesseret os for eller har nogen idé om. Derfor har det været spændende og faktisk også underhol-dende at snakke med erhvervsfolk, høre om forretningsmodeller og diskutere forskellige strategier for udbredelse og den slags. Alle møder har været holdt i en virkelig god ånd, hvor man føler sig hjemme, og hvor man er tryg ved hele processen.
Søren Lundby-Christensen fortæller, at håbet om en dag at kunne se, at systemet faktisk fungerer i ”vir-keligheden” er den store motivationsfaktor. Han er dog også blevet bevidst om de mange forhindringer, der kan spænde ben undervejs, men vil ikke tøve med at indberette en ny opfindelse, hvis muligheden en dag skulle opstå.
Lærerigt teamsamarbejde
Valérie Daussin Laurent er kommercialiseringsmedarbejder i Idéklinikken, og det var hende, der skulle vurdere, om opfindelsen var noget, man skulle arbejde videre med i Idéklinik-regi:
- Da Søren og Peter indberettede deres projekt, kunne jeg sagtens se det kliniske potentiale, men da vores erfaring med algoritmer og deres kommercielle muligheder var ret nyt, skulle vi først beslutte, om vi ville tage chancen og give projektet et forsøg. Det gjorde vi heldigvis. Vi har alle lært meget i løbet af disse år, og vi har fået en masse værdifulde erfaringer med kommercialisering af medico-software.
Valérie Daussin Laurent fortæller, at Idéklinikken med projektet har bevæget sig ind på et område, der både nyt og kompliceret:
- At udvikle og kommercialisere computerbaserede beslutningsstøtteværktøjer, som skal hjælpe klinikker med at monitorere patientbehandlingen, er et særligt område, som kræver god klinisk dokumentation, inden et produkt kan komme på markedet.
Hun fortæller, at projektet i høj grad har været afhængigt af et tæt samarbejde mellem alle involverede parter:
- I denne sag har vi fået opbygget et solidt teamsamarbejde, ikke mindst med universitetets kommercialiseringsmedarbejder Jane Bjerregaard Rasmussen, som løbende har bidraget aktivt til kommercialiseringsforløbet.
Spin-out virksomhed under etablering
For Søren Lundby-Christensen og kollegaernes opfindelse er situationen, at man efter at have undersøgt flere kommercielle muligheder og trods konstruktiv dialog med flere interessante virksomheder, er nået til den konklusion, at den bedste løsning er, at oprette en dedikeret virksomhed (spin-out) baseret på opfindelsen.
- Der er så få store spillere, som både har erfaring og det mod, der skal til, når det handler om beslut-ningsstøttesystemer. Således er vi i øjeblikket på jagt efter en direktørkandidat, som vil kunne drive virksomhed i den kommende periode og som vil kunne præsentere projektet for mulige investorer, fortæller Valérie Daussin Laurent.