Rikke Bæk og Malene Møller Jørgensen flankeret af Valérie Daussin (tv) og Mona Solheim (th). Rikke og Malene opfordrer alle til at inddrage Idéklinikken tidligt i forhold til patentansøgningen.
- Har du ikke et patent?! Ja, så er vi altså ikke interesseret alligevel!
Den besked har seniorforsker Malene Møller Jørgensen fra Klinisk Immunologi fået flere gange fra virksomheder, når hun har præsenteret sine og forskerkollegaen Rikke Bæks forskningsresultater på sundhedsvidenskabelige messer i Göteborg og Tel Aviv.
De to forskere har fundet ud af, at man ved hjælp af mikrovesikler, som udskilles fra alle celler i kroppen, vil kunne opdage mange sygdomme tidligere end man kan med en traditionel blodprøve. En af de sygdomme, som man vil kunne diagnosticere tidligere er lungekræft, og man vil kunne bruge mikrovesiklerne til endnu mere. Ved at analysere dem vil man nemlig også kunne konstatere, om kræftcellerne har udviklet resistens over for den medicin, der bruges til at behandle kræftsygdommen. Det giver mulighed for at skifte til en anden mere nyttig medicin og undgå at benytte dyr medicin, der alligevel ingen virkning har grundet resistensen.
Ville bevise de var "rigtige forskere"
Til det skal der udvikles et kit, der gør det let at tage prøverne og analysere dem, og det ser mange virksomheder umiddelbart et potentiale i at lave til et produkt og dermed en forretning.
- Men den umiddelbare interesse forsvinder lynhurtigt, når vi fortæller, at vi altså ikke har patent på opdagelsen, siger Malene Møller Jørgensen.
Det hænger sammen med, at virksomheder ikke ønsker at bruge en masse penge til at udvikle et produkt, som andre virksomheder derefter helt lovligt kan kopiere ned i mindste detalje og sælge til en brøkdel af den pris, som det firma, der har udviklet produktet, kan.
- Vi kan godt forstå virksomhederne, men det ærgrer os da i dag, at vi ikke fik søgt patent. Men da vi gjorde opdagelsen, lå vores fokus på at få vores resultater publiceret. Nu havde vi endelig noget at bidrage med, og derfor var vidensdelingen det primære for os, så vi kunne bevise, at vi var ”rigtige” forskere, siger Rikke Bæk.
Et abstract kan forhindre patent
At søge patent og få sine resultater publiceret er dog ikke på nogen måde et modsætningsforhold. De to ting kan sagtens gå hånd i hånd, men det er vigtigt, at rækkefølgen er rigtig.
- En af de afgørende faktorer for, om man kan søge et patent, er, om der er en nyhedsværdi. Er der ikke det, kan man ikke få et patent. Og der behøver ikke at have været en stor omtale, før muligheden for patent er ødelagt. Melder du et forsøg ind til clinical trial, kan det være nok til at forhindre et patent, da abstractet kan ødelægge nyhedsværdien, siger projektleder i Idéklinikken, Valérie Daussin, som sammen med kollegaen Mona Solheim gerne hjælper forskerne med patentansøgninger.
Malene Møller Jørgensen og Rikke Bæk har talt med Idéklinikken, men efter publikation, og så var det for sent. For en simpel Google-søgning på to af nøgleordene fra deres forskning, resulterede i, at deres abstract kom frem. Dermed var nyhedsværdien væk, og det samme var muligheden for patent.
- Og det er jo en skam. For i en forhandlingssituation er patentet forskernes bedste forhandlingsredskab over for en potentiel investor, så derfor kan vi kun opfordre forskerne til at kontakte os helt fra starten af et forskningsprojekt, så vi sikrer, at muligheden for et patent ikke bliver forspildt, siger projektleder Mona Solheim.
Nemt, hurtigt og gratis
Den opfordring er Malene Møller Jørgensen og Rikke Bæk helt enige i.
- Idéklinikken kan umiddelbart godt virke lidt skræmmende med deres jurasprog, men de er på ingen måde skræmmende. Faktisk er de både søde og venlige og nemme at arbejde sammen med. Og det tager ikke lang tid at søge et patent, så det er heller ikke noget, der forsinker publicering i nogen nævneværdig grad, så der er ingen undskyldninger for ikke at involvere Idéklinikken, lyder det fra de to forskere.
Det er gratis at få Idéklinikken til at lave en patentansøgning, og det tager typisk to-tre måneder at få lavet ansøgningen – kortere tid, hvis der er vægtige grunde til det.
- Og man skal ikke vente på at få patentet, før man kan publicere. Bare ansøgningen er indsendt, er alt i den skønneste orden, og forskerne kan publicere, hvor de ønsker. Så en patentansøgning forsinker ikke publicering i nogen særlig grad, og vi vil virkelig opfordre forskerne til at kontakte os – og hellere én gang for meget end en gang for lidt, lyder det fra Mona Solheim og Valérie Daussin.