
Vejen fra den gode idé og frem til et konkret produkt, kan synes uoverskuelig. Idéklinikken "diagnosticerer" din idé og hjælper dig med at konkretisere dine første tanker - og helt frem til et færdigt produkt - om muligt.
Når du indmelder en idé til Idéklinikken, foretager vi en vurdering af, hvordan din idé eller opfindelse bedst kan realiseres.
Vi hjælper med at:
- Undersøge om din idé kan patenteres eller beskyttes.
- Vurdere markedspotentialet for idéen.
- Lave sundhedsøkonomiske beregninger – sparer din idé tid eller andre ressourcer, som kan anvendes andre steder?
Sammen udarbejder vi en diagnose og en behandlingsplan for den enkelte idé: Hvordan kommer vi bedst videre med idéen? Hvem skal involveres? Kan den videreudvikles?
Hvis vi er enige om, at der er nok potentiale i idéen, har Idéklinikken mulighed for at frikøbe internt ansatte for kortere eller længere perioder, hvis de ønsker og gerne vil arbejde fuldtid med deres idé.